Faiakere

Faiakere, ifølge Homer et folk, der boede på øen Scheria, og hos hvem Odysseus fandt en venlig modtagelse, især hos kongen Alkinoos, efter at dennes datter, Nausikaé, havde truffet ham, da han som skibbruden kom til Scheria, ligesom de også siden bragte ham tilbage til Ithalaa. Da denne hjemrejse tilendebragtes "i een nat", og da man synes at have forestillet sig, at faiakernes hjem var at søge nord for Ithaka, antog man i reglen i oldtiden, at faiakerne havde boet på Kerkyra (Korfu), og man påviste her såvel stedet, hvor Odysseus kom i land, som det skib, på hvilket faiakerne bragte Odysseus hjem, og som, da det atter nærmede sig Scheria, af Poseidon forvandledes til sten (begge steder vises endnu i nærheden af byen Korfu). Man havde endog på Kerkyra indviet en helligdom til ære for Alkinoos. Allerede i den alexandrinske tid begyndte man dog at betvivle om faiakerne som i den historiske tid var sporløst forsvundet, nogensinde havde boet på Kerkyra, og at hælde til den forestilling, at det muntre, med alle livets goder velsignede folk faiakerne aldrig har tilhørt den virkelige verden, men er en skabning af digterens indbildningskraft, en mening, der i vore dage er blevet den almindelige. Ifølge sagnet skulle faiakerne tidligere have boet på Hyperia i nærheden af kykloperne; men da faiakerne plagedes af disse, udvandrede de under Nausithoos, en ætling af Poseidon, og nedsatte sig på Scheria.